ERNÆRINGSTERAPI

Ernæringterapi hvad er det?
Ønsker du en ernæringsterapeutisk vejledning for, at optimere den behandling som du allerede har fået hos mig dvs. zoneterapi/akupunktur/afspænding, og gøre den ekstra effektiv, eller måske blot som en enkeltstående vejledning.

Der tages udgangspunkt i den kost du allerede spiser. Inden du kommer til første konsultation skal du skrive ned hvad du spiser og drikker i 3 dage og tage det med til konsultationen. Vi ser på dine mønstre, og finder frem til den kost, som være realistisk for dig, som start på en eventuel livsstilsændring.

Mad og psyke har en lang større forbindelse end man umiddelbart tror, derfor kan ernæringsterapi være et godt redskab til forløsning af problematikker hvor det handler om det følelsesmæssige, også der hvor man ikke selv var klar over at der var en forbindelse.

Du får opskrifter og forslag til hvordan din tallerkenfordeling kan se ud og tips til mellemmåltider. Ved at udrense og aflaste kroppen og tilføre essentielle fedtsyrer og vitaminer, opretholder kroppen en sund fordøjelse og et stærkt immunforsvar.

Grunden til at vi kalder os ernærings-terapeuter er at vi er uddannet med et psykoterapeutisk grundlag, dvs vi har gennem uddannelsen selv gennemgået nogle af vores egne udfordringer/processer i livet, og dealet med dem, derfor gør det os i stand til, at vejlede andre mennesker i og omkring det følessesmæssige/psykiske, uden dog at vi er psykoterapeuter. Vi kender vores begrænsninger, og sender videre til andre faggrupper, hvis det er uden for vores kompetance.

Jeg sidder i bestyrelsen De danske ernæringsterapeuter DET.

Close
Go top Ring 24 42 44 02